Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Lundby - torsdag den 19. november

Profilbillede
dato

Lundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

BOGØ BY: Ukrudtsbrænding bredte sig til hus

Onsdag klokken 7.57 blev brandvæsen og politiet tilkaldt til Farø Vad på Bogø, hvor der var udbrudt brand i et hus. Det var brugen af en ukrudtsbrænder, der havde bredt sig til huset, hvor havemanden allerede var i gang med at slukke ilden. Køkkenet i huset blev noget medtaget af branden, og havemanden, som erkendte, at han havde brugt ukrudtsbrænderen, blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

NYKØBING: Havde hash og en springkniv

På baggrund af et tip, gennemførte politiet onsdag formiddag en ransagning af en lejlighed i den østlige del af Nykøbing. Her blev der fundet en springkniv og et gram hash, og den 25-årige beboer på stedet blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven. Han kan nu vente et bødeforelæg på 5.000 kroner.

 

NÆSTVED: To sigtet for salg af narko

Efter et tip om, at der blev solgt narko fra en adresse på HC Andersensvej i Næstved, var politiet i går klokken 12 ude at ransage stedet. Her fandt betjentene ganske rigtig amfetamin flere steder, og en 29-årig kvinde og en 28-årig mand blev anholdt og sigtet for salg af narko. De fremstilles begge i grundlovsforhør ved retten i Næstved senere i dag.

 

FJENNESLEV: Havde 16 gram amfetamin

En 30-årig kvinde fra Dalmose blev onsdag formiddag sigtet for salg af euforiserende stoffer. Det skete, efter at politiet havde tjekket hende på en vej i Fjenneslev. Her viste det sig, at hun havde 16 gram amfetamin, der lå gemt i en make up-dåse, og derfor blev hun sigtet for overtrædelsen.

 

SKÆLSKØR: Bøde for manglende skiltning om coronaregler

I lørdags var politiet på tilsyn flere steder i Skælskør, og i en enkelt restaurant var skiltningen ikke i orden, og derfor blev indehaveren vejledt om at få sat de rigtige skilte op. Onsdag fulgte en politipatrulje op for at se, om forholdene var ok. Det var de imidlertid ikke – der manglede fortsat en plakat om, hvordan kunderne skal forholde sig, hvis de har symptomer på Covid19. Derfor blev indehaveren – en 62-årig mand fra byen – sigtet for overtrædelse af coronareglerne og kan nu vente en bøde.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nysted Strandhus Alleen Hus Søndag klokken 17.00 – onsdag klokken 21.10 Endnu ikke opgjort
Slagelse Marievej Lejlighed Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 07.15 Endnu ikke opgjort

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Stensved Vordingborgvej Onsdag klokken 10.57 10 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, 1 sigtet for kørsel uden førerret, 1 sigtet for at have kørt påvirket af euforiserende stoffer og 1 sigtet for at have overladt føringen af et køretøj til en person uden førerret.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Skuderløsevej Onsdag klokken 11.28 – 12.58 ATK – bestilt færdselskontrol 39 1 50 km/t 59 km/t -
Sakskøbing Nykøbingvej Onsdag klokken 14.19 – 20.00 ATK – bestilt færdselskontrol 470 7 50 km/t 78 km/t 2 klip
Søllested Højrebyvej Onsdag klokken 10.07 – 11.30 ATK – bestilt færdselskontrol 185 0 60 km/t - -
Vordingborg Marienbergvej Onsdag klokken 14.17 – 17.05 ATK – bestilt færdselskontrol 368 14 50 km/t 75 km/t 1 klip

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Fensmark Alstedvej Onsdag klokken 15.57 54-årig mand fra Ringsted Spirituskørsel
Præstø Ugledigevej Torsdag klokken 01.56 35-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel
Stensved Vordingborgvej Onsdag klokken 10.57 29-årig mand fra Lundby Narkokørsel
Vordingborg Næstvedvej Torsdag klokken 03.34 18-årig kvinde fra Næstved Narkokørsel
Væggerløse Nældevej Onsdag klokken 18.54 71-årig kvinde fra Nykøbing F Spirituskørsel

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi