Viceforstander

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Viceforstander til Fonden Clemens
 

Da vores dygtige viceforstander gennem mange år har sagt op, søger vi nu hendes afløser.

Vi søger en viceforstander, som i samarbejde med vores dygtige afdelingsledere og medarbejdere kan udvikle og kvalitetssikre det pædagogiske behandlingsarbejde.  

Om os

Fonden Clemens er en værdibaseret selvejende institution, som består af fire døgnafdelinger samt et aflastningstilbud, som tilsammen er godkendt til at modtage 57 børn og unge i alderen 3 til 18 år med mulighed for forlængelse til det 23. år.

Vores målgruppe er traumatiserede, omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede og svært udviklingsforstyrrede børn og unge. Alle med et kognitivt funktionsniveau indenfor normalområdet.

Vi tilbyder socialpædagogisk støtte med afsæt i en mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk behandlingstilgang.

Om jobbet

Dine primære opgaver er følgende:

Organisatoriske

  • Du skal være til rådighed for faglig sparring og vejledning i forhold til den daglige drift i døgnafdelingerne, bl.a. i forhold til personalesager, dokumentation og koordinering.
  • Du er stedfortræder for forstanderen, hvilket bl.a. kræver gode evner i at kunne lede opad, samt at befinde sig godt med at arbejde vedholdende og loyalt i udmøntningen af rammer og retning.
  • Du skal sikre den fælles ramme for det faglige arbejde på tværs af afdelingerne, men med respekt for afdelingernes forskelligheder.
  • Vi kommer i den nærmeste fremtid til at arbejde med organisationsudvikling. Denne proces bliver du en central del af sammen med det øvrige lederteam.

Personale

  • Du bliver nærmeste leder for vores 5 afdelingsledere og behandlingsleder.
  • Du arbejder tæt sammen med forstander om ledelsen af Fonden.
  • Du skal ligeledes bidrage til fælles trivsel og udvikling, samt et lærende og stærkt kollegialt fællesskab i afdelingerne.

Administrativt

  • Du er ansvarlig for visitation af nye børn/unge.
  • Du er ansvarlig for godkendelse og indsendelse af magtanvendelser til tilsyn og kommuner.
  • Du står for udarbejdelse, vedligeholdelse og sikring af procedurer, instrukser og politikker.
  • Du er ansvarlig for forberedelse af tilsynsbesøg.
  • Du er ansvarlig for planlægning af uddannelse og supervision.



Dine faglige kompetencer

  • Du har en socialfaglig uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse.
  • Du har erfaring indenfor vores målgruppe.
  • Du skal medvirke til et fortsat godt og dialogbaseret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder anbringende kommuner.
  • Du har relevant ledelseserfaring.
  • Du har viden om mentalisering og miljøterapi.

Dine personlige kompetencer:

  • Du brænder for at udvikle organisationen ved at lede og give sparring til andre.
  • Du har et godt humør samt en positiv, fleksibel og omstillingsparat tilgang.
  • Du kan udvikle, kvalitetssikre og facilitere pædagogiske metoder og tiltag.
  • Du trives med at have og bevare overblikket i en dynamisk organisation, hvor du har et godt udsyn og er god til at prioritere.
  • Du tager gerne ansvar og initiativ samt arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Du er rummelig og god til at tale med alle, hvilket betyder, at du har fokus på at få tingene til at fungere samt evner balancen mellem effektivitet og imødekommenhed.
  • Du er robust og kan håndtere afbrydelser og en foranderlig hverdag.


For mere info om fonden se www.fondenclemens.dk

Vi tilbyder dig

  • Et tæt og tillidsbaseret samarbejde med afdelingsledere og forstander.
  • En arbejdsplads, som har fokus på din personlige og faglige udvikling.
  • En spændende viceforstanderstilling på en døgninstitution i konstant udvikling.
  • En velfungerende og kompetent ledergruppe, som gerne støtter og videndeler.
  • En arbejdsplads med dygtige, erfarne og fagligt nysgerrige medarbejdere.
  • En velkonsolideret og velfungerende organisation, hvor der tænkes og arbejdes helhedsorienteret.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstid: Fuld tid uden øvre arbejdstid.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2023
Tiltrædelse: 1. august 2023 eller snarest derefter.
1. samtale forventes afholdt fredag 23. juni 2023. Hvis man går videre, afholdes 2. samtale torsdag 29. juni 2023.

Løn: Efter kvalifikationer.

For yderligere information kontakt forstander Ken Heddinge på tlf. nr. 61687552.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5f34affd)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fonden Clemens S/I, Kostræde Byvej, 4750 Lundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5f34affd&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836534

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet