Lundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Mand generede rejsende
En 42-årig mand fra Varde havde tilsyneladende ikke rigtig nogen steder at tage hen, og havde lørdag formiddag og eftermiddag i stedet taget ophold på Banegårdspladsen i Næstved, hvor han var til gene for de rejsende. I første omgang blev han bedt af politipatruljen om at finde sig et andet sted og opføre sig ordentligt. Men et par timer senere var den gal igen. Derfor blev han anholdt og taget med på politistationen, hvor han fik lov at være nogle timer.
MARIBO: Pose med kanonslag
Lørdag omkring klokken 17.30 var en politipatrulje på Banegårdspladsen i Maribo. Da en gruppe unge fik øje på de to betjente, råbte en af dem "politiet", og flere fra gruppen fik travlt med at stikke af. Politiet fik dog fat i tre drenge og en pige i alderen 14 til 17 år, som de fik navnene på. En pose, som ingen af de unge umiddelbart ville kendes ved, var efterladt på perronen. Den indeholdt hele 65 kanonslag, som betjentene tog med tilbage på stationen. Politiet hører selvfølgelig gerne fra ejermanden af posen.
NAKSKOV: Fandt 5.2 kilo hash
En 26-årig mand fra Nakskov blev søndag klokken 14.00 anholdt og sigtet for narkosalg, efter politiet ransagede hans adresse. Her fandt politiet 5.2 kilo hash.
NYKØBING F.: Butikstyv
Fredag klokken 16.45 passerede en 42-årig udenlandsk mand kasselinjen i en dagligvarebutik i Guldborgsundcentret i Nykøbing F., hvorefter alarmen gik i gang. Manden havde stjålet varer for et mindre beløb og erkendte butikstyveriet, da han blev sigtet af politiet, som var blevet tilkaldt. Den 42-årige betalte en bøde på stedet.
NYKØBING F.: Hashhandler havde kanonslag i lommen
Ved en rutinekontrol på en parkeringsplads på Østre Alle i Nykøbing F. mødte politiets patrulje fredag klokken 21.10 en 19-årig mand fra Eskilstrup. Der lugtede af hash på stedet, og den 19-årige erkendte, at han havde røget det. I mandens lommer fandt politiet 51 gram hash. Han havde også et kanonslag i lommerne, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Siden ransagede patruljen på mandens adresse, hvor der blev fundet yderligere 56 gram hash og ting, der tydede på at han solgte det videre. Derfor blev han sigtet for salg af narko.
STENLILLE: Benzintyv anholdt
Indehaveren af en virksomhed på Omkørselsvejen i Stenlille kontaktede klokken 21.54 fredag aften politiet, fordi han kunne se på et overvågningskamera, at der var nogen, der kørte rundt i kassebil inde på virksomhedens område. Politiet nåede frem og standsede en 48-årig mand i kassevognen. Bag i bilen var der nogle store benzindunke, der hørte til stedet, så den 48-årige blev sigtet for forsøg på tyveri af benzin.
NÆSTVED: Slagsmål sidst på natten
To mænd kom i slagsmål på et værtshus på Ramsherred i Næstved lørdag klokken 04.10. En 29-årig mand blev sigtet efter restaurationsloven, mens den anden slagsbror, en 49-årig mand fra Næstved, blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt ud på morgenen.
NYKØBING: Stjal penge fra kirke
Et vidne anmeldte lørdag aften, at der luskede nogle uvedkommende personer omkring ved Sundkirken i Øster Toreby. En politipatrulje kørte til stedet, og betjentene fandt to mænd, som havde brækket et vindue op. Det var en 24-årig mand fra Stubbekøbing, som var sammen med en 48-årig mand fra Sakskøbing, og de havde en del kontanter på sig, som de indrømmede, var stjålet fra kirken. De blev anholdt klokken 20.20 og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, men begge blev løsladt igen senere på aftenen.
SLAGELSE: To varetægtsfængslet efter ulovlig tvang og fund af MDMA
Tre mænd blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 21. december. Retsmødet fandt sted for lukkede døre. De tre mænd er sigtet for ulovlig tvang, trusler og for at have MDMA. De to blev anholdt lørdag aften kort efter klokken 21 og lidt senere på aftenen blev en 20-årig mand anholdt. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse om noget uro ud for en adresse i Slagelse. I den forbindelse tjekkede politiet en bil med en 18-årig mand, der var blevet udsat for trusler og vold, og i bilen blev der fundet 1.017 gram MDMA, ca. 83 gram hash og flere ulovlige knive.
NØRRE ALSLEV: 43-årig mistede livet på Sydmotorvejen
En 43-årig mand mistede natten til søndag livet i et færdselsuheld på Sydmotorvejen ved Nørre Alslev. Den 43-årige var under transport i sydgående retning i en ambulance, men ambulancefolkene var på et tidspunkt nødt til at holde ind i nødsporet for at tilse ham. Det lykkedes imidlertid den 43-årige at komme ud fra ambulancen, og han forsøgte at standse flere forbipasserende. Han blev ramt af en udenlandsk lastbil, som ikke kunne undgå en påkørsel, da han stod i anden vognbane. Den 43-årige blev dræbt på stedet.
NÆSTVED: Larm på banegården
Natten til søndag var en politipatrulje forbi banegården i Næstved. Her var en 21-årig mand fra Haslev tilsyneladende ikke tilfreds med politiet, for han råbte efter betjentene, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Lidt senere råbte en anden mand møgsvin efter betjentene, som forsøgte at tilbageholde ham. Det var en 30-årig mand fra Rødovre, som var temmelig udadreagerende, og derfor blev han anholdt klokken 2.30 og taget med til politistationen, hvor han kølede af, inden han blev løsladt igen klokken 8.00 – med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelse med sig.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Herlufmagle | Fr. Bajersvej | Mandag klokken 7.30 – fredag klokken 12.00 | Kontanter, en højttaler, smykker og julepynt |
Lundby | Spangsvej | Fredag klokken 8.00 – søndag klokken 17.25 | To rifler med lyddæmper, et haglgevær, julegaver, en pc af ukendt mærke, smykker og kontanter i euro |
Næstved | Appenæs Bygade | Mandag klokken 10.00 – fredag klokken 14.45 | Kontanter |
Skælskør | Båslundevej, Båslunde | Lørdag klokken 17.30-23.59 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Fjenneslev | Ringstedvej | Fredag klokken 15.31-21.45 | ATK | 715 | 25 | 60 km/t | 82 km/t | Et klip |
Maribo | Nakskov Landevej, Skørringe | Fredag klokken 17.06-19.20 | ATK | 120 | 4 | 80 km/t | 102 km/t | - |
Maribo | Skørringevej | Fredag klokken 14.19-16.50 | ATK | 95 | 10 | 50 km/t | 87 km/t | - |
Maribo | Sydmotorvejen | Fredag klokken 14.27-20.00 | ATK | 2211 | 65 | 110 km/t | 173 km/t | Fem klip og to betingede frakendelser |
Maribo | Sydmotorvejen | Fredag klokken 14.35-20.00 | ATK | 915 | 47 | 110 km/t | 150 km/t | To klip |
Maribo | Sydmotorvejen | Lørdag klokken 14.19-19.30 | ATK | 554 | 33 | 110 km/t | 179 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
Sakskøbing | Sydmotorvejen | Søndag klokken 13.57-20.05 | ATK | 2518 | 99 | 110 km/t | 181 km/t | En betinget frakendelse |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag klokken 7.09-13.25 | ATK | 7391 | 37 | 130 km/t | 182 km/t | En betinget frakendelse |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag klokken 13.58-19.15 | ATK | 3678 | 6 | 130 km/t | 167 km/t | - |
Stenlille | Sorøvej | Lørdag klokken 13.59-19.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 982 | 59 | 60 km/t | 91 km/t | Fem klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Nakskov | Havnegade | Fredag klokken 19.30-20.00 | Ingen sager |
Nykøbing | - | Fredag klokken 23.00 – 1.00 | Seks trafikanter blev sigtet: To for narkokørsel, en for unødig røg og støj og en for ikke at have medbragt kørekortet |
Nykøbing | Brovejen | Lørdag klokken 1.00-1.30 | 11 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Nykøbing | Brovejen | Lørdag klokken 15.25-16.25 | Fem køretøjer blev standset: Ingen sager |
Nykøbing | Brovejen | Lørdag klokken 16.00-16.30 | Syv biler blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre over for rødt |
Nykøbing | Gaabensevej | Lørdag klokken 7.30-9.00 | 10 biler blev kontrolleret: Ingen sager |
Nykøbing | Skovboulevarden | Søndag klokken 9.00-10.00 | Syv køretøjer kontrolleret: Ingen sager |
Næstved | - | Fredag klokken 14.00-18.00 | To fik en p-afgift for at have parkeret i en buslomme |
Nørre Alslev | Sydmotorvejen | Fredag klokken 20.38-22.45 | En blev sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for kørsel uden førerret og for narkokørsel, en anden blev sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for at overlade bilen til en person uden kørekort. Desuden blev to narkobilister afsløret. Hurtigste bilist blev målt til at køre 200 km/t. |
Rønnede | Vordingborg ej | Fredag klokken 11.45-12.15 | Fire blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Brovejen | Fredag klokken 23.15 | 56-årig mand fra Toreby | Narkokørsel |
Nykøbing | Gaabensevej | Lørdag klokken 0.25 | 44-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |
Næstved | Skyttemarksvej | Søndag klokken 4.34 | 19-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |
Nørre Alslev | Sydmotorvejen | Fredag klokken 21.08 | 32-årig mand fra Haslev | Narkokørsel |
Slagelse | Fynsvej | Fredag klokken 23.52 | 29-årig mand fra Slagelse | Spiritus- og narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, og bilejeren blev sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort |
Tappernøje | Vildtbanevej | Søndag klokken 13.15 | 32-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel |