Nyt fra Lundby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Lundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KORSØR: To anholdt efter trusler

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år blev tirsdag aften anholdt på en adresse i Korsør. Det skete, efter at politiet tidligt tirsdag havde fået en anmeldelse om, at der havde været noget uro på en anden adresse i byen. Her var to mænd på 19 og 57 år blevet overfaldet af to gerningsmænd, tilsyneladende på grund af en strid i et pengespørgsmål. Den ene havde både en kniv og et mellemstort sværd med, som han truede med, dog uden at nogen blev ramt. På grund af vidneudsagn og et godt signalement af gerningsmændene, fandt politiet frem til de to anholdte klokken 18.40. Den 22-årige havde 2,4 gram kokain, og betjentene fandt også et samuraisværd på 46 cm og en kniv med et blad på 22 cm hos ham. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Begge de anholdte er sigtet for trusler. De blev afhørt på politistationen i Slagelse, og den 22-årige blev løsladt igen klokken 21.33, mens det viste sig, at den 20-årige var eftersøgt til fogedretten. Han fik en overnatning i detentionen og bliver onsdag kørt til fogedretten.

 

STEGE: 46-årig sigtet for brandstiftelse

Politi og brandvæsen blev tirsdag klokken 12.20 kaldt til Rødstensvej i Stege, hvor der var udbrudt brand i en ejendom med 16 lejligheder. Det brændte i tagkonstruktionen, og beboerne i lejlighederne måtte evakueres. En person på stedet viste stor interesse fra branden og var noget påtrængende og for at sikre beredskabet arbejdsro på stedet blev den pågældende anholdt. Det var en 46-årig mand, som havde været udsat for røg og i øvrigt virkede noget ude af balance, så han blev kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing. Politiets efterforskning førte frem til, at den 46-årige efterfølgende blev sigtet for brandstiftelse, og han fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør i retten. Brandstedet skal nu gennemgås af politiets teknikere for at fastslå brandårsagen.

 

TAPPERNØJE: 28-årig på hurtig knallert

En politipatrulje fra færdselspolitiet kørte tirsdag eftermiddag på Strandvejen ved Tappernøje, og her så betjentene en knallertkører. Det så ud til at gå lige vel hurtigt, og han blev derfor stoppet. Det var en 28-årig mand fra Præstø og en hastighedsmåling viste, at han havde kørt noget hurtigere end tilladt. Den 28-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

LUNDBY: I toget med kniv

Politiet blev tirsdag klokken 14.40 kaldt til Lundby station på grund af en anmeldelse om, at to rejsende i et nordgående tog havde været oppe at toppes. Den ene – en 31-årig mand fra Sakskøbing – havde en filetkniv med, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og ordensbekendtgørelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Faxe Danavej Tirsdag klokken 22.20 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Strandvej Søndag klokken 20.00 – tirsdag klokken 9.00 En 3-trins stige, betonblander af mærket Soroto og en skruetrækker
Næstved Kornbakken Tirsdag klokken 7.40-11.30 Kontanter, træfigurer og en lampe
Præstø Østerbro Tirsdag klokken 20.34 To kameraer af ukendt mærke, spisestuestole, en sabel og en gallauniform

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Rennebjergvej Tirsdag klokken 10.23-13.00 ATK – bestilt færdselskontrol 163 15 40 km/t 60 km/t Tre klip
Faxe Præstøvej Tirsdag klokken 18.15-21.31 ATK 97 10 60 km/t 86 km/t Tre klip
Guldborg Storstrømsvej Tirsdag klokken 7.46-14.00 ATK 468 25 50 km/t 78 km/t Fem klip
Næstved Svendborgvej Tirsdag klokken 17.52-22.15 ATK – bestilt færdselskontrol 175 26 50 km/t 70 km/t Tre klip
Præstø Ugledigevej Tirsdag klokken 15.29-16.59 ATK – bestilt færdselskontrol 36 - - -

-

 

Slagelse Bildsøvej, Kr. stillinge Tirsdag klokken 13.41-16.15 ATK – bestilt færdselskontrol 201 34 50 km/t 87 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Sorø Parnasvej Tirsdag klokken 4.54-8.22 ATK – bestilt færdselskontrol 454 - - - -
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 8.39-11.20 ATK 463 - - - -
Vordingborg Marienbergvej Tirsdag klokkern 10.37-14.37 ATK 574 37 50 km/t 83 km/t Syv klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Holbergsvej Tirsdag klokken 15.30-16.43 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for kørsel uden førerret - og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. Der blev også afsløret en narkobilist
Faxe Jyderupvej, Jyderup Tirsdag klokken 15.00-16.29 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Herlufmagle Skelbyvej, Skelby Tirsdag klokken 16.29-17.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Næstved - Tirsdag klokken 13.30-17.30 En enkelt blev taget i at køre på en ulovlig knallert

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Holbergsvej Tirsdag klokken 16.43 45-årig mand fra København Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi