Ny lokal tank er klar i Sallerup ved Min Købmand

Lars Andersen på forpladsen, hvor Go’on er i fuld gang med at opstille nye standere. (Foto: Go'on)
dato

Det danske brændstofselskab Go’on åbner for hanerne på en ny tank ved Min Købmand i Sallerup.

Borgerne i Sallerup og omegn kan glæde sig over, at de stadig kan tanke lokalt i byen, da Go’on har overtaget den tidligere Uno X tank på adressen Sallerup Gade 2 i Sallerup. Tanken er blevet til i tæt samarbejde med købmand Lars Andersen, der ejer Min Købmand.

”Vi har lavet en god og lang kontrakt med Go’on, og jeg glæder mig til det nye samarbejde. For os er det vigtigt, at kunderne og borgerne her i byen kan tanke lokalt hos os på forpladsen, og det er faktisk den eneste mulighed for at tanke mellem Vordingborg og Næstved. Jeg håber at se en masse til åbningseventen fredag d. 12. april,” siger Lars Andersen.

Hos Go’ons markedschef Paulo Nielsen, er der store forventninger til det nye tankanlæg i Sallerup.

”Vi tilstræber altid at lave stationer i tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende, og derfor er vi glade for at samarbejdet med Lars Andersen fra Min Købmand, er kommet i stand. Placeringen er velkendt for alle i Sallerup og omegn, og derfor er det interessant for os at etablere os lige præcis her,” siger Paulo Nielsen, markedschef hos Go’on.

Ekstra billigt brændstof og gratis slik til åbningen
Go’on og Min Købmand fejrer åbningen med et event fredag d. 12. april fra kl. 13 - 17, hvor prisen på brændstof sættes ned. Her vil Go’ons eventkonsulenter stå klar med gaver til de tankende bilister i form af merchandise og kuponer til Bland-Selv-Slik til en værdi af 30 kr., som kan bruges hos Min købmand.

Stort lokalt dansk selskab
Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, men siden starten i 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, og åbningen i Sallerup er nummer 188 i rækken af nyåbnede stationer. Dermed er Go’on i dag, det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.

75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, præcis som i Sallerup, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.

”Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet,” påpeger Paulo Nielsen.

Fakta:
Go’on har i samarbejde med Min Købmand åbnet et nyt tankanlæg på adressen: Sallerup Gade 2 i Sallerup. På samme matrikel som Min Købmand

Der holdes Åbningsevent fredag d. 12. april fra kl. 13 – 17 med bl.a. rabatter på brændstof, gratis merchandise og slik til børnene

Go’on er et 100% dansk ejet brændstofselskab med 188 tankstationer i Danmark.

Kilde: Go'on
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.