Lundby: 38-årig mand anholdt for hærværk og våbenbesiddelse

dato

Politiet modtog tidligt lørdag morgen en anmeldelse om en mand, der luskede rundt i en carport i Lundby. Manden blev set slå på en knallert med et medbragt bat.

Kort efter fandt politiet en 38-årig mand, der lå og trykkede sig bag et hegn. Manden var i besiddelse af et koben og et knojern.

Den 38-årige mand, som er fra Midtsjælland, blev anholdt klokken 5.35 og sigtet for hærværk samt overtrædelse af våbenloven. Efter en kort afhøring på stedet blev han løsladt.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi