Lundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Urolige elementer i bybilledet
Tre gange i løbet af onsdagen måtte politiet rykke ud til det, der tidligere blev betegnet som gadeuorden: Klokken 13.17 kom en anmeldelse om, at en fuld mand generede nogle vejarbejdere på Nr. Boulevard i Nykøbing med trusler og tilråb. Det var en 39-årig mand fra Toreby, som blev anholdt klokken 13.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt kort efter på sin bopæl.
Klokken 13.42 var en 55-årig mand fra Næstved ved sygehuset i Næstved. Han var både fuld og skabte utryghed og tissede uden for skadestuen. Han blev anholdt klokken 14.10 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Sidst på aftenen var en 27-årig mand vred på verden på Stien i Lundby. Han sparkede til alting og råbte op, og det mundede ud i, at han blev anholdt klokken 0.06 for at få ro på stedet. Den 27-årige blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
GEDSER: Bøder til "frimærkesamler"
Ved indrejsekontrollen i Gedser onsdag klokken 16.15 blev en 30-årig udenlandsk mand tjekket, da han ankom med en Flixbus. Den 30-årige viste sig at have 0,2 gram LSD med sig i form af såkaldte frimærker. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 30-årige fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som han betalte, inden han fik lov at fortsætte sin rejse.
KORSØR: Blokerede betalingsbane ved Storebælt
Onsdag klokken 17.50 fik politiet en anmeldelse om, at en udenlandsk bilist holdt i kontantbanen ved betalingsanlægget ved Storebælt, og at han havde store problemer med at betale broafgiften. Det var en 61-årig udenlandsk mand, der insisterede på kun at betale med norske kroner. Efter en halv times tid faldt tingene på plads, og bommen blev åbnet. Den 61-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Fuglebjerg | Sorøvej | Hus | Torsdag klokken 1.20 | Tre PH-lamper |
Mern | Væver Hansens Vej | Lejlighed | Tirsdag klokken 13.30 – lørdag klokken 9.00 | Lædermappe med personlige papirer |
Skælskør | Bankehusvej | Hus | Tirsdag klokken 16.00 – onsdag klokken 10.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Sorø | Grøftevej | Landejendom | Torsdag klokken 3.20 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Præstø | Mønvej | Onsdag klokken 12.23-13.37 | ATK | - | - | - | - | - |
Præstø | Næbvej | Onsdag klokken 9.57-11.30 | ATK | 46 | 4 | 50 km/t | 65 km/t | - |
Slagelse | Drøsselbjergvej | Onsdag klokken 6.46-8.16 | ATK – bestilt færdselskontrol | 24 | 2 | 40 km/t | 50 km/t | - |
Slagelse | Kongsmarkvej | Onsdag klokken 8.40-9.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 26 | - | - | - | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Onsdag klokken 10.22-12.18 | ATK | 522 | 1 | 60 km/t | 70 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Vordingborg | Næstvedvej | Onsdag klokken 16.20-16.53 | To blev sigtet for at køre mere end 30% for hurtigt og står dermed til et klip i kørekortet, mens en enkelt blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Vordingborg | Ørslevvej | Onsdag klokken 11.29-11.51 | 25 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nakskov | Vejlegade | Onsdag klokken 17.50 | 23-årig mand fra Nakskov | Narkokørsel |
Vordingborg | Solbakkevej | Onsdag klokken 10.27 | 32-årig mand fra Langebæk | Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person, der ikke havde kørekort |
SKOLESTART
Onsdag morgen holdt politiet øje med trafikken i forbindelse med skolestart disse steder:
By | Sted | Resultat |
Haslev | Sofiendalsvej, Sofiendalsskolen | Ingen sager, men skiltningen på stedet bliver drøftet med Faxe Kommune |
Holeby | Vestervej, Holeby Skole | En enkelt påtale |
MUSIK TIL ULEMPE
I weekenden har politiet modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:
Antal | Påbud | Bøder | Beslaglæggelse |
1 | - | - | - |