Døgnrapporten i Lundby: mandag den 29. november

Profilbillede
dato

Lundby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

RØDBYHAVN: Stak ud med kniv

En 29-årig mand fra Rødby gik fredag klokken 15.03 ind i en Rema 1000 i Rødbyhavn, hvor han truede personalet med en urtekniv og også huggede ud efter én af de ansatte.

Da patruljen ankom til stedet, lykkedes det at overtale den 29-årige til at overgive sig. Han er sigtet for forsøg på røveri, forsøg på kvalificeret vold, trusler på livet samt efter knivloven.

 

RØDBYHAVN: Havde hash med i bussen

En 26-årig mand, der fredag klokken 19.00 var med Flixbussen fra Tyskland viste sig at have en mindre mængde cannabis med i sin bagagen. Den blev konfiskeret og den 16-årige blev sigtet for lov om euforiserende stoffer. Samtidig havde han heller ikke gyldig rejselegitimation og blev derfor sendt tilbage til Tyskland.

 

NYKØBING: Mand og kvinde bortvist fra værtshus

På et diskotek i Nykøbing klokken 22.27 fredag optrådte en 21-årig mand og en 20-årig kvinde meget støjende og generede de andre gæster og dørmænd. Politiet blev derfor tilkaldt, og manden, der havde den mest udfordrende adfærd, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Kvinden blev vejledt om at dæmpe sig. Parret blev desuden forbudt at opholde sig i området resten af aftenen og natten.

 

VORDINGBORG: Gik rundt med realistisk legetøjsvåben

En 50-årig mand fra Vordingborg er sigtet efter ordensbekendtgørelsen efter han fredag klokken 23.15 gik tur med sin hund og et såkaldt splattergevær, der havde påmonteret et laserlys. Selvom legetøjsvåbnene kun kan skyde med små hårde plastickugler, er de så virkelighedstro, at det skaber utryghed. Manden indvilgede i, at patruljen konfiskerede de i alt tre legetøjsgeværer, han havde i sin lejlighed. 

 

VORDINGBORG: Truede med kniv ved Vordingborg Station

24-årig mand fra Vordingborg er sigtet for forsøg på røveri efter han fredag lige før midnat truede flere personer med kniv på Vordingborg Station og krævede at få deres værdier udleveret. Da politiet nåede frem, blev manden anholdt og taget med på stationen

 

VORDINGBORG: 20-årig slog dørmand

En 20-årig mand fra Vordingborg blev bortvist fra et værtshus klokken 02.07. Da han stod ude på gaden, slog han dørmanden i ansigtet og derfor blev han overmandet og politiet tilkaldt. Manden blev sigtet efter restaurationsloven og må ikke komme på værtshuset de næste to år. Den 20-årige blev taget med på stationen og løsladt igen tidligt om morgenen, da hans far kom og hentede ham.

 

NYKØBING: Kastede med inventaret

En 57-årig mand var noget udadreagerende, da han lørdag opholdt sig på skadestuen i Nykøbing Falster. Han var både voldelig, støjende og rettede sin verbale vrede mod politiets patrulje, der blev tilkaldt. Forinden havde han kastet rundt med stole og borde, råbt af personalet og skabt utryghed på stedet. Den 57-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: Røveri mod 24-årig

En 24-årig mand fra Næstved blev lørdag nat overfaldet med slag i en baggård til Ramsherred i Næstved. Her blev han både slået og efterfølgende sparket i bryst og hoved, mens han lå ned. Gerningsmændene stjal både kontanter, cigaretter, mobiltelefon – og den forurettedes sko ved røveriet. De to gerningsmænd havde tidligere haft en konfrontation med den 24-årige.

Da politiet anholdt de to mænd, der begge er 24 år gamle, havde den ene udbyttet fra røveriet i lommerne, mens den anden var iført ofrets sko. De to mænd blev sigtet for røveri og vold, og i et grundlovsforhør søndag, blev de begge varetægtsfængslet frem til den 15. december.

 

NÆSTVED: Ville smadre dør med indkøbsvogn

En 35-årig mand fra Næstved var meget beruset da han på Lupinvej klokken 5.57 søndag morgen forsøgte at bruge en indkøbsvogn som rambuk til at komme ind gennem en dør. Han blev anholdt og sigtet for hærværk, og løsladt igen da han havde sovet sin brandert ud.

 

SLAGELSE: Slagsmål om byttepenge

Søndag eftermiddag om to brødre op at slås over nogle indkøb, den ene havde gjort for deres forældre på en adresse i Slagelse. De blev blandt andet uenige om byttepengene, og den ene – der er 42 år gammel og fra Slagelse – skubbede sin bror, der er 51 år, og slog ud efter ham. Den 51-årige truede med at slå broren ihjel. De blev begge anholdt klokken 14.08 – den ene blev sigtet for vold og den anden for trusler på livet. De blev begge taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere søndag eftermiddag.

 

TAPPERNØJE: Fandt eftersøgt med drone

En 20-årig kvinde forlod søndag omkring klokken 19.00 et opholdssted ved Tappernøje, og kort efter efterlyste personalet hende. Den 20-årige var ikke i stand til at klare sig selv, og derfor blev der også straks sat en eftersøgning i gang. Beredskabsstyrelsen deltog med en drone, der afsøgte et område, hvor den 20-årige kunne være, at det lykkedes på den måde at lokalisere hende. Hun blev hjulpet retur til opholdsstedet uskadt.

 

TORRIG: To sigtet for tyveri af byggematerialer

To mænd blev søndag klokken 21.55 anholdt og sigtet for tyveri fra en byggeplads, der ligger på Mageltving Holmevej i Torrig. Her havde vidner set uvedkommende luske omkring, og det viste sig, at der var stjålet to dunke diesel, forskellige byggematerialer og værktøj fra stedet. En politipatrulje fik kontakt til de to mænd, som havde tyvekosterne på sig, og de blev afhørt på stedet og løsladt kort efter. De sigtede er fra henholdsvis Maribo og Nakskov.

 

SORØ: 35-årig sigtet for indbrud og biltyveri

En 35-årig mand fra Nørre Alslev blev søndag klokken 16.40 anholdt og sigtet for flere indbrud og biltyverier. Lørdag aften var der indbrud i to huse på Peter Damsvej i Sorø, hvor der blev stjålet biler. Søndag eftermiddag så vidner den ene af de stjålne biler i Sorø, og politiet blev tilkaldt. Den 35-årige blev herefter anholdt på stedet. Han er sigtet for to indbrud i Sorø og et på Gartnervænget i Fjenneslev. Han blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 23.48.

 

 

 

 

 INDBRUD

Politiet har i weekenden haft flere tilfælde af indbrud, hvor indbrudstyven er spadseret ind ad en ulåst dør og har tilranet sig flere ting. Politiet råder i den forbindelse til, at man altid husker at låse sine yderdøre – også når man er hjemme. Der har siden fredag været følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fjenneslev Gartnervænget Hus Lørdag kl. 19.45 – 21.10 Taske, nøgler og kontanter
Guldborg Majbølle Byvej Hus 21/11 – 26/11 Vides endnu ikke
Sorø Peter Damsvej Hus Lørdag kl. 22.37 – 22.42 Tasker, bilnøgler
Sorø Peter Damsvej Hus Lørdag kl. 18.50 – 19.10 Jakker, nøgler og en computer

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste Klip
Dianalund Sorøvej Lørdag kl. 15.44 – 19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 317 2 80 96 -
Fjenneslev Ringstedvej Søndag kl. 14.02 – 19.40 ATK 612 39 60 124 8 klip og 1 betinget frakendelse
Fuglebjerg Næstved Landevej Fredag kl. 8.26 - 10 ATK 520 7 70 107 1 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 7.06 – 13.15 ATK 7825 214 110 146 -
Korsør Tårnborgvej Lørdag kl. 13.34 – 15.00 ATK 330 2 50 65 -
Korsør Tårnborgvej Søndag kl. 8.00 – 9.05 ATK 0 - 50 - -
Korsør Tårnborgvej Søndag kl. 9.24 – 11.00 ATK 390 8 50 67 -
Korsør Skovvej Søndag kl. 11.23 – 13.23 ATK 318 5 50 62 -
Næstved Kanalvej Fredag kl. 11.02 – 12.15 ATK 110 6 50 69 1 klip
Næstved Havnegade Lørdag kl. 7.21 – 9.25 ATK 393 15 50 73 2 klip
Næstved Fensmarksvej Lørdag kl. 13.13 – 14.05 ATK 202 1 60 77 -
Nørre-Alslev Stubbekøbingvej Fredag kl. 10.55 - 17 ATK 915 68 50 88 10 klip og en betinget frakendelse
Sandvej Langgade Lørdag kl. 10.16 - 12 ATK – bestilt færdselskontrol 154 11 50 87 To betingede frakendelser
Sorø Kalundborgvej Fredag kl. 15.38 – 21.20 ATK 762 55 60 91 12 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dannemare Rudbjergvej Fredag kl. 21.32 – 22.05 5 køretøjer standset – alle kørte pænt.
Næstved Havnegade Lørdag  kl. 2.00 – 4.10 11 køretøjer kontrolleret – en sigtet for at køre spirituskørsel.
Slagelse Valbygårdsvej Fredag kl. 17.40 – 18.40 35 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Slagelse Vestsjællandscenteret Fredag kl. 19.30 – 20.00 10 køretøjer screenet – ingen sager.
Slagelse Flere steder Fredag kl 18.30 – 20.20 50 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev en sigtet ofr fejl og mangler på sin bil, to for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, en for at køre bil uden førerret og en for at have overdraget sin bil til en der ikke havde førerret.
Slagelse Bildsøvej Fredag kl. 16.17 – 18.03 37 biler blev kontrolleret, og af dem blev 9 sigtet for at køre for hurtigt. De 8 står til et klip i kørekortet og en står til en betinget frakendelse, da han blev målt til 100 km/t mod tilladte 50 km/t. Desuden blev en sigtet for at køre i frakendelsestiden, og en for ikke at overholde sin oplysningspligt.
Sorø Nordmarksvej Fredag kl. 12.45 – 13-15 En havde ikke spændt sikkerhedsselen, og to nummerplader blev inddraget pga. restance.
Sorø Næstvedvej Fredag kl. 17.00 – 17.30 6 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev en sigtet for kørsel uden førerret.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

Det blev en weekend med en hel del påvirkede bilister – hele ti af slagsen. Igen: Lad nu være med at køre bil, hvis du er påvirket – du sætter ikke bare dit eget liv på spil, men også dine medtrafikanters liv og førlighed.

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Slettehavevej Lørdag kl. 17.03 29-årig mand fra Haslev Kørsel i påvirket tilstand
Korsør Egersundvej Fredag kl. 22.00 30-årig kvinde fra Korsør Spirituskørsel
Korsør Egersundvej Fredag kl. 22.00 30-årig kvinde fra Korsør Kørsel i påvirket tilstand
Maribo Torvet Søndag kl. 0.07 25-årig mand fra Maribo Kørsel i påvirket tilstand
Mern Kindvigvej Fredag kl. 13.51 33-årig mand fra Mern Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Havnegade Lørdag kl. 4.00 29-årig kvinde fra Herlufmagle Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Fredag kl. 11.30 28-årig mand fra Holland Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Ottestrup Fredag kl. 14.26 25-årig mand fra Sorø Kørsel i påvirket tilstand
Toksværd Søledsvej Fredag kl. 16.50 22-årig mand fra Holmegaard Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Højgaardsvej Fredag kl. 18.34 33-årig mand fra Lundby Spirituskørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi