Mandag klokken 17.18 blev en 36-årig mand fra Lolland standset af færdselspolitiet på Københavnsvej ved Lundby. Under kontrollen blev det opdaget, at nummerpladerne på bilen tilhørte et andet køretøj, og at manden ikke havde noget kørekort.
Den 36-årige blev sigtet for flere overtrædelser, herunder kørsel uden førerret, kørsel i en uindregistreret bil uden forsikring, samt uberettiget brug af nummerplader. Det blev også bemærket, at manden tidligere i år var blevet standset og sigtet to gange for at køre uden kørekort.
Bilen, han kørte i, blev beslaglagt på stedet.